FØR et byggeri
Bent Østergaard Olsen, der ved noget om byggeregler, har sendt os (1. juni 2018) følgende kommentarer og anbefalinger.
Kommentar
Det ser ud til, at der er et nyt bygningsreglement under opsejling i år 2020, så det er nærmer sig fast arbejde at vedligeholde de tidligere pixibøger (som lå her på siden). Så i stedet for at revidere pixibøgerne får I følgende anbefalinger.
Anbefalinger
Inden du bygger, bør du læse og indrette dit byggeri efter reglerne i:
1) Byplanvedtægt nr. 6, Århus Kommune August 1968.
2) Bygningsreglement 2018 (BR18)
Bemærk! Alle former for byggeri skal indrette sig efter disse regler. Det gælder også Bauhaus-hytter, overdækninger, udestuer, havestuer, garager, carporte, drivhuse osv.
Hvis du er i tvivl (og hvem vil ikke være det), så kontakt en professionel rådgiver eller Aarhus Kommunes afdeling for Bolig og Byggeri (Bygningsinspektoratet).
Bygger du ulovligt, risikerer du, at din nabo klager, og du får besked på at fjerne din nybygning.
Bemærk: Staten foretager hvert andet år flyvning og luftfotografering af hele danmark.
Disse luftfotos danner grundlag for en korttegning, hvor afvigelser i bygningsmassen registreres og udtages til manuel kontrol.
Der er derfor stor sandsynlighed for, at en ulovlig opført bygning vil blive opdaget, og ejeren vil blive bedt om at redegøre for bygningen.
Tak til Bent.
010618
EFTER et byggeri
De meget store maskiner og lastbiler belaster vore relativt snævre og “sarte” veje.
En given byggetilladelse indeholder altid en passus om, hvordan bygherren skal forholde sig til vej- og fortovarealet uden for sin matrikel. Bygherren har således pligt til at udbedre eventuelle skader på vej og fortov
når byggeriet er afsluttet.
Det ved bygherrerne godt, og de vil også sørge for, at der sker udbedring, men et byggeri kan jo strække sig over meget lang tid med beskadigelser af vejene undervejs. Er du/I nabo til en bygherre, og er du måske irriteret over, at vejene ikke løbende reetableres, så kontakt din nabo og få en snak om situationen. Går snakken “i hårknude” kan du kontakte Drift og Anlæg, Århus, på tlf. 89 40 44 00.
Grete
070622